NYHEDER

New Life Center set med vore øjne.
”Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme. Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde, det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed”


Med disse ord, som er grundstenen til den 3. bygning, vil vi tage jer med på vores lille rejse til New Life Center i Kalemyo. Vi ønsker, at alle som færdes på NLC må lære Jesus at kende og ligne ham mere og mere, og at børnene må vokse op og blive gode kristne samfundsborgere til gavn for Myanmar. Landet er næsten 16 gange større end DK, men meget fattigt, og kun i Kalemyo-området er der mange kristne. Vi oplevede dog befolkningen som MEGET rig på kærlighed, tålmodighed og gæstfrihed.
Det var dejligt at komme ned til varmen fra det fugtige og kolde nord til 23-28 grader. Hjemmefra havde vi bestilt 2 håndboldmål med net, så børnene kunne spille bold. Målene var ubehandlet jern, så de måtte lige have lidt maling, så de ikke ruster, og så blev der ellers gang i boldspillet. En dag var vi på udflugt med børnene til Elefantsparken i en ”skrammelbus” og på sten/grusveje, men vi kom til en fantastisk legeplads. I skulle have set børnene, ja, for os virkede det som om de aldrig før havde set noget lignende. Vi fodrede også rigtig elefanter. Det gav os en øjenåbner, - vi skal vist have lavet en legeplads med gynger!



Det var en meget stærk oplevelse at møde børnene, som efter et par dage ”tøede op”, - de skulle lige se os an. Desværre kunne vi ikke tale sammen, men måske bliver de snart bedre til engelsk. Det gav de håndslag på ved afrejsen.



De var meget interesseret i Ellen M.’s håndarbejde og de er meget lærenemme. Får de en besked om noget, udfører de de hurtigt, det gælder både store og små.
Deres soveforhold var ikke særligt gode, deres senge var en hård træseng med en sivmåtte til madras,
og de sov op til 3 personer i hver seng. Godt nok er nogen af dem små, men de bliver jo også større.

For medbragte donerede penge købte vi køjesenge i rustfrit stål og nye madrasser, så alle nu har en seng hver + lidt ”privatliv”. Det var billigt at købe dernede og sengede blev lavet på et værksted lige ud til gaden. Børnene var helt vilde, og tumlede rundt i deres senge, ja de var virkelig taknemlige.

Her ses vaskepladsen......
men der er gjort klar til flere toiletter + brusere, men det skal der jo være penge til. Gud er stor, for han har allerede svaret på vore bønner. I skrivende stund har en glad giver doneret et beløb, så der allerede nu er gang i projektet. Takken lader vi gå opad.
Der skal bygges bag den nye bygning i 2 etager, så der bliver en afd. for både piger og drenge.

En byggekyndig håndværker tilbød sin arbejdskraft på indvielsesdagen, så det er fantastisk, at han nu er igang, lige her bag bygning 2.

Køkkenet var nok mere primitivt, end vi havde regnet med, men det må vente til bygning 3. De har intet køleskab, intet komfur, kun et ildsted, men det kan lade sig gøre at lave mad. De har dog en elektrisk riskoger. Der skal jo koges meget ris, da menuen stort set er ris morgen, middag og aften + noget suppe. Maden var nok den største udfordring for os.
Håndvasken i køkkenet er bare en vandhane ind af vinduet, og der skyller man maden/grønsagerne og klarer opvasken, samt vasker hænder. Affaldsvandet derfra løber bare ud på jorden udenfor bygningen, og der midt afløbet er der en vandboring, som går ca. 10 meter ned. Det er IKKE optimalt.
Visioner omkring byggeprojekt 3 vender vi tilbage til senere.

Om Gud vil, ønsker vi at rejse derned igen, for bygningerne trænger til en omgang maling, og så håber vi at kunne få følgeskab af andre, som vil hjælpe til.

Der lyttes til undervisning i hygiejne og førstehjælp.
Vi var rundt i mange kirker i ugens løb, og mødte fantastisk lovsang, stærk bøn og stor kærlighed til Jesus. Der er ca. 370.000 indb. I Kalemyo, 70 % er kristne, og det prægede byen. -----Al ære til Gud for NLC. Kærlig hilsen fra Ellen Margrethe og Carsten
Strøm blev indlagt til bygn. 2 og computere er installeret og klar til undervisning. En dieselgenerator leverer strømmen, men vi forventer i udgangen af 2020 at få lagt strøm ind fra staten til NLC. Forbøn: At Gud vil sende undervisere til engelsk og computer samt symaskiner. At vi må få de midler, vi har brug for. TAK: En kæmpe tak til alle dem, der arbejder og gør en indsats på og for NLC.
Emmanuel, hans søster Chin, svigerinde og bror Bawi. Søsteren bor på hjemmet. Bawi arbejder deltids på hjemmet.